Det kinesiske lysthus er en drøm om Østen
Det Kinesiske Lysthus er en af de mest stemningsfulde bygninger i Liselunds romantiske park. Huset afspejler 1700-tallets fascination af det fjerne Østen.

Foto: Pernille Kaaslund

Interiør i Det Kinesiske Lysthus i Liselund Park med stribet teltloft, bambusmøbler og udsigt gennem åbne døre til parken.
Fascineret af Østen
Da Lisa og Antoine de la Calmette anlagde Liselunds park, var Europa grebet af en dyb fascination af alt kinesisk — porcelæn, te, silke og eksotisk arkitektur.
Lysthuset blev rejst, så gæster under deres vandringer kunne drømme sig væk til fjerne horisonter, og det kinesiske motiv faldt nærmest selvfølgeligt ind i parkens samling af lysthuse inspireret af Norge, Schweiz og Kina.
Calmette sørgede også for, at en hængeask ved siden af forstærkede den kinesiske stemning.
Den lille pagode blev tegnet af hofarkitekt Andreas Kirkerup, der også stod bag selve slottet, og står i dag nyrestaureret i sit oprindelige udtryk fra 1792.

Et andet hjørne af Det Kinesiske Lysthus i Liselund Park med bambusmøbler, bænke og det karakteristiske stribede loft.