En romantisk have

17831805

Gamle træer i Liselund Park med udsigt til søen i baggrunden.
Areal i dag
292 hektar
Træsorter
Eg, bøg, kastanjetræer, morbærtræer, valnøddetræer, gran, fyr, pinjer, cypresser, taks og tuja.

Liselunds park rummer langt mere end smuk natur. Bag hvert monument, hvert hus og hver stiføring ligger en gennemtænkt fortælling om kærlighed, drømme og længslen efter det naturlige.

1.

Naturen skulle virke uberørt og fri

Da Calmette købte stedet, var det mose og skov. Alt blev omformet, men idealet var, at parken skulle fremstå så naturlig som muligt. Træer fra ind- og udland blev plantet med omhu, stier blev lagt i sving, og søer blev skabt af opdæmmet sumpvand. Dermed bliver parken et stort paradoks: alt er menneskeskabt, men intet skal se sådan ud.
Besøg Liselund Slot & Park
Sti gennem en bevokset slugt i Liselund Park med en lille bro over vandløbet.
Foto: Pernille Kaaslund

2.

Solen skinner gennem træerne i Liselund Park, med søen og blomstrende buske i baggrunden.
Foto: Pernille Kaaslund

Et fristed for drømme og eftertanke

Romantikkens haver var ikke kun til pynt. Nej, de skulle vække følelser, sætte tanker i gang og stille livets store spørgsmål. Det samme gælder her på Liselund. Stierne fører fra det trygge og harmoniske til det vilde og dramatiske, og hvert skift i landskabet er tænkt som en stemning, der taler til den besøgende.
Besøg Liselund Slot & Park
Solen skinner gennem træerne i Liselund Park, med søen og blomstrende buske i baggrunden.
Foto: Pernille Kaaslund

3.

Monumenter om kærlighed og hengivenhed

Overalt i parken opstillede Lisa og Antoine monumenter, der vidner om deres hengivenhed for hinanden. Gratiestenen bærer et marmorrelief med to af Lisas søstre, der venter på den tredje gratie, Lisa selv. Ved Skriversøen viser et sandstensrelief en knælende kvinde, der indvier et alter til det rene venskab.
Besøg Liselund Slot & Park
Stenrelief i en grotte i Liselund Park, der viser en knælende skikkelse foran et postament med en buste.
Foto: Pernille Kaaslund

4.

Kobberstik fra 1792 med titlen 'Prospect af Liselund paa Møen', der viser parkens landskab med slottet i baggrunden.

En romantisk have, der engang var meget større

Liselunds park strækker sig ud til den østmønske klint, og netop nærheden til klinten har haft sin pris. Måske var det de mange opstemninger og ændringer af vandløb, der førte til, at klinten blev undermineret. I 1903 skred en lille del af anlægget i havet, og i 1905 forsvandt en stor del af parken. I alt forsvandt over 10 hektar. Bygninger som badehus, kapel og en tilstræbt ruineret fæstning på klintens top er desværre gået tabt.
Kobberstik fra 1792 med titlen 'Prospect af Liselund paa Møen', der viser parkens landskab med slottet i baggrunden.

5.

Eksotiske huse gemt rundt om i parken

Parken bygninger er ikke samlet ét sted, men spredt ud i landskabet som overraskelser langs stierne. Hvert hus er holdt i sin egen stil, schweizisk, norsk og kinesisk, og spiller sammen med den natur, det er placeret i. Tilsammen gør de en vandring gennem parken til en rejse mellem verdener.
Læs mere om parkens huse
Det Kinesiske Lysthus ligger som et farverigt blikfang for enden af stien gennem Liselund Park.
Foto: Pernille Kaaslund

Kom med på en omvisning

Historisk portræt af Antoine Bosc de la Calmette, som opførte Liselund Slot i 1790'erne, malet i fornem 1700-talsdragt.

Familien Calmette

Det Kinesiske Lysthus i Liselund Park – en ottekantet bygning i gult og rødt med pagodetag, omgivet af løvtræer.
Artikel

Det kinesiske lysthus er en drøm om Østen

Det Norske Hus i Liselund Park, en lille mørk træbygning med græstag, nået via en trappe gennem skoven.

Parkens huse

Slottet

Det Norske Hus i Liselund Park set udefra – en langstrakt bygning i bindingsværk og mørkbejdset træ med stråtag.
Artikel

Det norske hus gemmer Pompeji bag tømmeret