Oplev lystslottet på Liselund | En del af Nationalmuseet

Arkitekt: Andreas Kirkerup
Udsmykket og indrettet af: Joseph Chr. Lillie

Bag den klassiske søjlefront gemmer sig en række rum, der er indrettet med samme omhu som parken udenfor. Oplev nyklassicismens sarte farver, overraskende detaljer og en historie, der rækker fra Møn til Lissabon.

1.

Luksus tegnet af tidens bedste navne

Arkitekten og tømrermester Andreas Kirkerup tegnede slottet i 1792, og arkitekt Joseph Christian Lillie stod for den indvendige udsmykning. De to hørte til tidens mest eftertragtede, og alt blev skabt specifikt til Liselund – fra rummenes spinkle nyklassicistiske dekorationer til de ovale Liselundspejle med ranker og bånd, der stadig hænger i havesalen.

Stue i Liselund Lystslot med en grøn kakkelovn, stribede sofaer og et ovalt spejl mellem klassicistisk dekorerede vægge. — Foto: Sebastian Sowart

Drømme og skitser

Historisk arkitekttegning af facade og grundplan for en større bygning på Liselund med søjler og en udsmykket gavltrekant.

Historisk arkitekttegning af facade og grundplan for en af Liselunds bygninger, med spir, tårn og en salon markeret på planen.

Historisk arkitekttegning af kælderetagens plan på Liselund, mærket 'Litra B', med håndskrevne rumbetegnelser.

Historisk arkitekttegning med to forslag til piedestaler eller sokler med dekorative friser, udført i akvarel.

Historisk arkitekttegning af facaden på en af Liselunds småbygninger med centreret dør, balkon og valmtag.

3.

Abeværelset i Liselund Lystslot, kendt for sine malede palmetræer og historien om familiens tamme abe, med antikke møbler og spejl. — Foto: Klemp og Woldbye

Naturen er altid med indenfor

Overalt i slottet flyder naturen med ind – gennem glasdøre, vægmalerier og dekorative detaljer. I spisesalen giver glasdøre til tre sider en næsten pavillon-agtig lethed, og væggene var oprindeligt bemalet med skovmotiver, så grænsen mellem inde og ude næsten blev ophævet. I abeværelset fortsætter naturen op ad væggene med malede skovscener mellem udskårne palmer og et spejl med en abe – et minde om det jordskælv i Lissabon i 1755, hvor familiens abes nervøse adfærd advarede dem i tide.

4.

Placeret hvor drømmen samler sig

Antoine og Lisa de la Calmette havde allerede et udmærket hjem på herregården Marienborg, men Liselund blev skabt som deres private fristed – en slags kolonihave i stort format. Slottets placering for enden af den store lysning var nøje valgt, så det danner ramme om hele det romantiske anlæg med søer, stier og eksotiske lysthuse. Når du står foran det i dag, forstår du, hvorfor parrets samtidige beskrev Liselund som en virkeliggjort drøm.

Forsiden af Liselund Lystslot med stråtag, hvide søjler og dørpartier, omgivet af nyudsprunget park om foråret. — Foto: Pernille Kaaslund

Fotografier og malerier af slottet

Historisk sort-hvidt fotografi af et middagsselskab ved et langt dækket bord i en af Liselunds stuer. — Middag på Liselund, omkring 1905.

Historisk tegning med titlen 'Vue de la grande cascade à Liselund', der viser parkens store vandfald med en bro og omkringliggende skov. — Liselund. Prospekt, vandfald, 1770 - 1869.

Historisk sort-hvidt fotografi af Liselund Lystslot med stråtækt tag, hvide facader og søjlegang, omgivet af høje træer. — Fotografi fra albummet "1942-1944"

Historisk tegning af Liselund Have med en robåd med passagerer på søen og lystslottet skimtet mellem træerne. — Tegning af landskab med sø, 1840 - 1869.

Akvarel af C.W. Eckersberg fra 1809, der viser den naturskønne slugt i Liselund Park med trapper, bro og frodig bevoksning. — C.W. Eckersberg, Akvarel, 1760 - 1828.

Gammelt kobberstik med titlen 'Kapellet', der viser pilgrimshytten i Liselund Park omgivet af træer, med personer og en hund foran. — Kapellet, 1760 - 1828.

6.

Spisestue i Liselund Lystslot med et rundt bord, stole, lysekrone og store spejle mellem vinduerne mod haven.

Fra privat paradis til nationalt klenodie

Antoine og Lisa nåede kun at nyde Liselund i få somre. Deres søn Charles arvede det hele, men døde barnløs i 1820, og godset blev solgt til familievennen Frederik Raben-Huitfeldt-Levetzau. Charles' enke Martha fik lov at bo på slottet til sin død i 1877, klædt i hvidt og omgivet af hvide dyr, og cementerede dermed Liselunds ry som et drømmeagtigt sted. I dag er Liselund en del af Nationalmuseet, og du kan opleve rummene næsten, som Antoine og Lisa efterlod dem.