Det norske hus gemmer Pompeji bag tømmeret

Velkommen i et af parkens mest stemningsfulde huse, der gemmer på fascinerende detaljer og smukke dekorationer.
Det Norske Hus i Liselund Park, en lille mørk træbygning med græstag, nået via en trappe gennem skoven.
Det Norske Hus i Liselund Park, en lille mørk træbygning med græstag, nået via en trappe gennem skoven.

En gæstebolig for hele rejsefølget

Halvt gemt bag en bakketop mod nord ligger gæsteboligen i norsk stil med sortbejdset træbeklædning og stråtag. Huset er omgivet af grantræer, som giver stedet en næsten nordisk bjergkarakter.

Det norske hus var en af flere bygninger på Liselund, der blev brugt til at indlogere gæster, så funktionerne kunne spredes i parken i stedet for at samles under ét tag.

Underetagen rummede en herskabelig gæstelejlighed, mens hele førstesalen var indrettet med værelser til gæsternes medbragte tjenere. Selv hygiejnen var tænkt ind – en diskret toiletbygning i nærheden er forklædt som en brændestabel med stråtag.

Den kinesiske stue i Det Norske Hus ved Liselund med farverigt dekorerede døre, der åbner til en tilstødende stue med bord og sofa.
Det kinesiske rum
Det pompejanske værelse i Det Norske Hus ved Liselund med malede antikmotiver, buede døråbninger og et antikt bord.
Det pompejanske rum

Tømmer udenpå, Pompeji indeni

Huset er beklædt med grove fyrrebjælker, der giver det karakter af norsk bondebyggeri. Men i virkeligheden er det et bindingsværkshus forklædt som en norsk bjælkehytte. Det er typisk for hele haven, at man fortolkede og forestillede sig arkitekturen i andre kulturer, og gav oplevelsen af at være i et andet land. Derfor er huset også placeret på en højderyg med udsigt mod vandet, så det forstærker illusionen af en fjern bjergegn.

Bag den rustikke facade gemmer sig to stuer dekoreret i pompejansk stil, inspireret af vægmalerierne i den antikke ruinby Pompeji.

I soveværelset siver lyset ind gennem en udskåret halvmåne i gult glas – en gennemtænkt detalje, der skaber et beroligende tusmørke for gæster, der var langsomme efter en festlig aften.

Det pompejanske værelse i Det Norske Hus ved Liselund med antikinspirerede vægdekorationer, et fortepiano og udsigt til tilstødende stue.
Det pompejanske værelse i Det Norske Hus ved Liselund med antikinspirerede vægdekorationer, et fortepiano og udsigt til tilstødende stue.