Familien Calmette

17521820

Historisk portræt af Antoine Bosc de la Calmette, som opførte Liselund Slot i 1790'erne, malet i fornem 1700-talsdragt.
Antoine de la Calmette
1752-1803. Amtmand over Møn og Nykøbing amter. Byggede Liselund.
Lisa de la Calmette
1759-1805
Charles de la Calmette
1781-1820. Søn af Antoine og Lisa. Døde barnløs.

I 1783 købte et ungt adelspar et enormt landstykke på Østmøn. Over det næste årti forvandlede de det til et af Danmarks mest fortryllende lyststeder, formet af kærlighed, rejselyst og en fælles passion for havekunst.

1.

Manden med visionen

Antoine de la Calmette var amtmand over Møn og ejer af Marienborg, men det er som bygherre af Liselund, han huskes. Sammen med sin hustru rejste han Europas romantiske haver tynde for at samle inspiration til deres eget drømmeri på klinten. Han nåede kun at nyde sit værk i godt ti år, før han døde i 1803.
Historisk portræt af Antoine Bosc de la Calmette, som opførte Liselund Slot i 1790'erne, malet i fornem 1700-talsdragt.

2.

Tegning fra 1783 af Lisa Calmette i tidstypisk fransk modedragt, siddende i en lænestol – knyttet til familien de la Calmette, der grundlagde Liselund.

Kvinden bag navnet

Anna Catharina Elisabeth Iselin, kaldet Lisa, lagde både navn og sjæl til Liselund. Hun var Antoines ligeværdige i planlægningen af haven, hvor oplysningstidens tanker mødtes med romantikkens forunderlige univers. Efter Antoines død blev hun på Liselund til sin egen død i 1805.
Tegning fra 1783 af Lisa Calmette i tidstypisk fransk modedragt, siddende i en lænestol – knyttet til familien de la Calmette, der grundlagde Liselund.

3.

Fra dannelsesrejser til drømmehave

Antoine var som ung adelsmand på dannelsesrejse i Europa, hvor han studerede havekunst i både England og Frankrig. I 1790 rejste parret til Karlsbad i Bøhmen, og i 1798-99 foretog de en stor rejse til Wien, hvor Antoine skitserede lysthuse, kinesiske både og landskaber undervejs. Deres rejsedagbog, ført af en sekretær og suppleret med Antoines egne tegninger, beskriver byer, haver og arkitektur minutiøst. Mange af disse ideer blev gjort til virkelighed på Liselund.
Opslag fra en rejsedagbog tilhørende familien de la Calmette med håndskrevet fransk tekst og skitser af redskaber og køretøjer.
Fra Calmettes rejsedagbog, 1790 - 1819

4.

Historisk arkitekttegning af facaden på en af Liselunds småbygninger med centreret dør, balkon og valmtag.

Oplysningstidens idealer i praksis

Antoine og Lisa levede midt i oplysningstiden, hvor nye tanker om frihed, natur og individets ret til at forme sit eget liv satte dagsordenen. 1700-tallet satte mennesket i centrum frem for religionen, og det blev en menneskeret at tænke frit, eje sin jord og bestemme over sin egen tilværelse. På Liselund omsatte parret disse idealer til virkelighed i en have, hvor natur og kultur samt fornuft og drøm gik op i en højere enhed.
Historisk arkitekttegning af facaden på en af Liselunds småbygninger med centreret dør, balkon og valmtag.

5.

Charles' enke holdt drømmen i live

Efter Antoines død i 1803 og Lisas i 1805 arvede sønnen Charles Liselund, men han døde allerede i 1820 som 39-årig. Hans enke Martha blev boende på det lille slot i de næste 57 år, hvor hun klædte sig i hvidt og gråt og omgav sig med lutter hvide dyr. Hendes stille liv cementerede Liselunds ry som et drømmested og tiltrak guldalderens kunstnere, der forevigede den romantiske ånd i deres værker.
Stue i Liselund Lystslot med rosa vægge, hvide gardiner og to ovale spejle med dekorative rammer.
Det Kinesiske Lysthus i Liselund Park – en ottekantet bygning i gult og rødt med pagodetag, omgivet af løvtræer.
Artikel

Det kinesiske lysthus er en drøm om Østen

Gamle træer i Liselund Park med udsigt til søen i baggrunden.

En romantisk have

Det Norske Hus i Liselund Park, en lille mørk træbygning med græstag, nået via en trappe gennem skoven.

Parkens huse

Slottet

Det Norske Hus i Liselund Park set udefra – en langstrakt bygning i bindingsværk og mørkbejdset træ med stråtag.
Artikel

Det norske hus gemmer Pompeji bag tømmeret